Gaudís arkitektur i Barcelona: Mesterværker, man ikke må gå glip af

Når man tænker på Gaudís arkitektur i Barcelona, er det som regel Sagrada Família, der først kommer i tankerne. Kirken anses af mange for at være Gaudís bedste værk, og arkitekten brugte de sidste 12 år af sit liv udelukkende på opførelsen af den.

Kirkens første grundsten blev lagt i 1882. Mere end 140 år senere nåede basilikaen sin endelige højde i 2026, hvorved Gaudís vertikale vision blev fuldendt. Da Gaudí døde i 1926, var kun krypten, apsis, ét klokketårn og Fødselsfacaden færdiggjort. La Sagrada Família har den unikke organiske form, der er typisk for Gaudís værker. I modsætning til traditionelle gotiske katedraler er bygningen ikke afhængig af markante ydre støttepiller eller indvendige afstivninger. I stedet rager dens 18 tårne (hvert repræsenterer en bibelsk skikkelse) op over byen som en del af Gaudís innovative konstruktionsdesign. Men det mest slående er måske midtskibet. Det er fyldt med utallige søjler og blidt oplyst af glitrende farvede glasvinduer. Søjlerne er designet til at ligne træer og grene, og når man kigger op, føler man sig som i en skov. Effekten opnås ved, at Gaudí insisterede på fuldstændigt at undgå lige linjer. Han hævdede, at »der findes ingen lige linjer i naturen.« Og han var fuldt ud dedikeret til denne filosofi – selv kirkens jernbalkoner er præget af kurver!

Selvom Palau Güell er et mindre kendt eksempel på Gaudís arkitektur, er Barcelona stadig uden tvivl heldig at have det. Bygningen var Gaudís første opgave for tekstilmagnaten Eusebi Güell. Den er også et glimrende eksempel på, hvordan selv arkitektens »enklere« bygninger følger hans stil. Overfor Palau Güell lå Edén-koncertsalen med sin ekstravagante facade. Derfor besluttede Gaudí, at et rent og glat udtryk på Güells palads ville fungere bedst.

Der er dog stadig klassiske Gaudí-elementer. For eksempel er der to enorme indgange, der er omgivet af kædebuer. Dørene er dekoreret med arkitektens foretrukne typiske naturmotiver: planter og dyr. Desuden vil du, hvis du strækker nakken for at se helt op til toppen af bygningen, se fire spir, der i høj grad ligner træer, der skyder op fra taget. Et af dem er endda grønt! Når du besøger stedet, skal du kigge nøje på de to indgange. Du bør kunne finde et lille gitter. Det er en anordning, der gjorde det muligt for paladsets beboere at se, hvad der foregik på gaden, uden selv at blive set.

Sidst, men ikke mindst, er Colònia Güell-kirken det sidste mesterværk af Gaudí, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste – selvom den er ufærdig! Eusebi Güell, den samme mæcen, der bestilte Palau Güell, hyrede Gaudí til at opføre kirken, men arbejdet blev indstillet efter Eusebis død.

I dag er det kun den nederste del af kirken (ofte kaldet krypten), der er helt færdig. I Gaudís karakteristiske stil ligner interiøret mere en naturlig grotte end noget menneskeskabt. Han opnåede den naturlige effekt i kirken ved hjælp af mørke farver på gulvet og væggene samt det monokrome, rustikke interiør. Søjlerne i portalen lige ved kirkens indgang bidrager også til det naturlige udtryk. De ligner de ægte fyrretræer, der omgiver krypten. Desuden er hver søjle forskellig, ligesom træer er det. Selv de delikate farvede glasvinduer ligner naturen. De er formet som sommerfuglevinger og blomsterblade. Gennem disse vinduer siver der lige akkurat nok lys ind. Det er dæmpet, men alligevel charmerende i det mørkere, grottelignende interiør.